I denne artikel vil jeg beskrive ideer og måder til, med udgangspunkt i sprogfagene, at kombinere sprogundervisning med undervisning om verdensmålene.
Jeg har en baggrund som lærer og kandidat i internationale forhold. Gennem mange år har jeg arbejdet med oplysning og holdningsbearbejdelse som konsulent i Mellemfolkeligt Samvirke og som redaktør og underviser for min egen hjemmeside www. globalskole.dk. De sidste 5 år har jeg i organisationen Globale Seniorer arbejdet med oplysning om verdensmålene.
I foråret 2019 var jeg med en gruppe fra Globale Seniorer i Kirgisistan, hvor vi gennem en måned underviste unge studerende på universitet i Osh i engelsk konversation. Globale seniorer havde en kontakt i hovedstaden Bishkek og vi sendte en lille forberedelsesgruppe til universitetet i Bishkek og i Osh. Vi tilbød en måneds engelsk konversation af modne mennesker med international men ikke nødvendigvis sproglig uddannelsesbaggrund. Opholdet blev totalt finansieret af underviserne og universiteterne stod bare for lokale og logistik. Der var 35 tilmeldte studerende fra statskundskab i Bishkek men 58 fra alle fakulteter i Osh.
Kirgisistan er en tidligere Sovjetisk Republik i Centralasien med ca. 5 mio. indbyggere. Landet blev selvstændig i 1991 og har siden haft en demokratisk udvikling, bl.a. andet støttet af Danmark. Landet hører til lavindkomstlandene, men ikke med ekstrem fattigdom. Landet er meget bjergrigt med få større byer og der er stadig store flokke af kameler, kvæg, får og geder.
Gennem samtale med lokale engelsklærerne forstod vi, at det generelt er et stort problem at høre og tale fremmed sprog. Der var få turister i Bishkek og ingen andre i Osh end os. Skolernes IT-udstyr er mangelfuldt, og man sjældent har mulighed for at høre og tale fremmede sprog, f.eks. ingen biografer uden for hovedstaden. I studentergruppen fandt vi hurtigt ud af, at smartphones er nye, men ret udbredte.
Verdensmålene som tema
Vi startede med at lege og synge og lavede små teaterstykker med dem for at finde ud af niveauerne og en god metode til at få dem aktiveret. De studerende var virkeligt motiverede for at lære at bruge sproget og flere blev hurtigt dygtige til at koble deres passive viden til at forstå vores engelsk og begynde at tale. Vi introducerede dem til nogle aktuelle temaer og diskussioner i små grupper med udgangspunkt i nogle korte YouTube videoer på mobiltelefonerne, da vi intet centralt fungerende netværk fandt i undervisningslokalerne. Resultatet motiverede os og dem til at benytte mobilerne yderligere.
I Globale seniorer er vi optaget af Verdensmålene, som jo berører og vedkommer alle. Verdensmålene var ukendte i Kirgisistan, men giver oplagt temaer, som vi kunne diskutere. Vi startede med Greta Thunbergs velformulerede tale til Klima topmødet i 2018: ”You are stealing our future ”. Hendes klare udtale, diktion og ordvalg er et fremragende udgangspunkt i en engelskundervisning, og en god introduktion til en snak om vores fælles fremtid. Samtidig er hun som ungdomsrepræsentant i en vestlig kultur et talerør for bestemte holdninger. Som kvinde og ung ledte hendes taler uvilkårligt over i diskussioner om f.eks. lighed, forskelle mellem kønnene og mellem forskellige generationer.
Som tidligere Sovjetrepublik med en kommunistisk politik og tankegang samt rødder i en muslimsk nomadekultur er der ganske andre opfattelser af, hvordan roller og dagligliv skal være. Deres forskellige erfaringer fra by og land gav tankevækkende synspunkter.
Fra at være undervisning i sprog blev det også til udveksling af kulturelle forskelle og forhåbninger til en fælles global udvikling. Miljø og klimaproblemer var ikke noget de havde diskuteret i deres studier, men interessen var stor. Timerne var spændende og udfordrende og resultatet var overraskende godt i den sproglige dimension.
I forløbet blev der åbnet et vindue op mellem en dansk og kirgisisk virkelighed. Vinduet var det ”fælles sprog”.
Nogle overvejelser
Det får mig til at argumentere for vigtigheden af at bruge et emne som verdensmålene i sprogundervisningen, som indgang til at engagere elever og lærer i den globale fremtid, som vi i fællesskab skal opbygge. De unge er voldsomt engagerede i sådanne dialoger, og det er en vigtig motivation for at lære sproget. Samtidigt er den kultur og historie, der ligger bag sproget, vigtig at få frem i dialogen for at synliggøre nogle forskelle i afsættet mod fremtiden.
I en dansk sammenhæng har vi ofte en tendens til at behandle emner med en etnocentrisk eller vestlig baggrund og er ikke altid bevidst om vores eget kulturelle filter. Mange vesterlændinge herunder danskere mener, at vores måde at se tingene på, er den bedste og rigtige. Vi undervurderer og nedvurderer andre kulturer og samfunds opfattelser (slutnote 2).
Sprogfagene er utroligt vigtige til at lukke op for større kulturindsigt. Forenet med baggrundsviden om landenes vidt forskellige leveforhold, kultur og historie kan de lukke op for elevernes udsyn som verdensborgere. FN’s verdensmål er for alle og de ses derfor med forskellige briller afhængigt af levevilkår, kultur og historie, hvor man ser dem fra. Derfor er sprogfagenes brug af materiale fra forskellige geografiske områder med samme sprog utroligt vigtig. Tekster, fiktion og nonfiction, filmklip og YouTube videoer med forskellige dialekter er det også en god ide at præsentere eleverne for. Kravene til sprogfagene i dag om at beskæftige sig med sprogene i den koloniale og postkoloniale sammenhæng betyder også, at det her er naturligt at inddrage originaltekster og synspunkter om de 17 verdensmål set fra andre kulturer og verdensdele (slutnote 3).
Vi har søgt verdensmål materiale fra mange lande, og i hvert land har flere organisationer lagt videoer op om verdensmålene. Nogle har fokuseret på udvalgte verdensmål indenfor områder, som de har særligt kendskab til. Disse videoer åbner vinduer til samfundsfaglige, politiske, religiøse og kulturelle forskelle på kloden. Vinduet åbnes med sproget.
Til inspiration
Når man søger på YouTube.com, ligger der videoer fra mange forskellige lande, som behandler verdensmålene. Søger man på et enkelt land, kommer der videoklip op, f.eks. taler fra diverse konferencer om verdensmålene, men også småfilm om sundhed, undervisning, landbrug, vand, forurening m.m. Der ligger videoer fra mange organisationer og med mange forskellige former for engelsk, spansk, fransk etc. Disse kan benyttes i de følgende metoder:
Metode 1:
Del klassen op i små elev grupper, som hver finder og analyserer videoklip fra forskellige lande om det samme mål , f.eks. mål 5 om kvinder og lighed, hvor der er flere videoer fra Zambia, Kenya, Indien, Sydafrika. Eleverne kan så analysere, hvad der prioriteres i hvert land. F.eks., hvad er defineret som problem og hvordan arbejdes der med at løse det? Hvordan prioriteres der og hvordan indgår relevante verdensmål? Hvordan er sproget, er det f.eks. forskelligt fra den europæiske version?
De mange forskellige dialekter er gode at vænne sig til, ligesom ordvalget siger meget om den historiske og kulturelle baggrund.
Metode 2:
Man kan også vælge at søge på eet land og se hvilke mål, de prioriterer i f.eks. Mexico eller Zambia. Man kan sammenligne landets prioriteringer af målene med landets geografiske, økonomiske og politiske situation. Alt efter de fag, der kombineres med, er det værd at se også på religiøse, historiske og kulturelle forhold. Er der forskelle på hvordan strategien for målet lægges? Hvilke problemer slås det pågældende land med? Hvordan spiller geografien ind? Afspejles det i deres fremlæggelse af det enkelte verdensmål etc. Man kan også kikke på andre film og avisartikler, som f.eks. omhandler undervisning eller sundhed.
Arbejde med verdensmålene kan også kombineres med en række af de øvelser om kulturelle filtre, som jeg selv har udarbejdet til bl.a. sosracisme.dk, hvor der ligger en side om ideer til gymnasieundervisning med undervisningsspil bl.a. om eget kulturelt filter, om de stereotyper vi ofte har om andre kulturer og grupper og om analyse af f.eks. Hate speech eller racisme. Der findes også en interessant side understandingprejudice.org med ideer til at bevidstgøre unge om, hvordan sproget bruges og misbruges.
Andre relevante undervisningssite om verdensmålene kan findes på verdenstimen.dk, hvor der findes små film og undervisningsideer til forskellige fag. På heleverdeniskole.dk kan man under landetemaer finde gode baggrundsmaterialer om flere lande samt små film. De er rettede mod folkeskolens ældste klassetrin, men vil også give inspiration til mange gymnasieklasser.
Gennem de sidste 14 år har jeg på hjemmesiden globalskole.dk arbejdet med at give inspiration til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vægten har ligget på skabe globale og interkulturelle vinkler på materialer til tværgående temaer og fag herunder også sprogfagene.
Derudover er der god inspiration i verdensmålene til at arbejde med dilemmaer, og mange unge er optagede af de mange dilemmaer som verdensmålene frembyder.
– Menneskenes brug af og ødelæggelse af kloden
– Ensidig brug af jorden fra kvægbrugernes nomadeliv til industrilandenes overbelastning
– Flygtningenes situation og fordelingen af ansvaret for løsningen af kriserne
– Verdens større og større ulighed og milliardærernes indflydelse
– Demokratiets kontra diktaturets mulighed for at løse jordens mange problemer
De sidste 4 år siden 2015 har jeg i globale seniorer arbejdet med formidling af verdensmålene. Vi har udviklet en udstilling, som præsenterer de 17 verdensmål. Til udstillingen er udarbejdet fakta ark om de forskellige mål, arbejdsark til underskolen, overbygningen og diskussionsoplæg til gymnasiet. Udstillingen vises rundt om på rådhus, biblioteker, kulturhuse og skoler. Den opdateres løbende og kan lånes gratis. På globaleseniorer.com kan læse mere om udstillingen og se billederne under temaet verdensmål. I tilknytning til udstillingen tilbyder Globale seniorer at komme ud og holde oplæg for diverse grupper og klasser. Vi har været ude til skoleklasser fra 4-9 klasser samt holdt oplæg for gymnasieklasser, lærerstuderende, ældre grupper og forskellige faggrupper.
Globale seniorer samler folk med baggrund i internationale og globale sammenhæng folk fra Danida, Ngo’erne, universiteterne, fagforeningerne mm. Fælles er engagementet og interessen for, hvad der foregår herhjemme og ude i verden.
Vi kommer med meget forskellig baggrund og erfaring. Nogen beskæftiger sig med verdensmålene med en naturfaglig og teknisk uddannelses- og arbejdsbaggrund, andre med kultur og humanistiske arbejdserfaringer, nogle med baggrund i fagforeninger, Ulandsorganisationer, universiteter, administration og styrelser. Verdensmålene breder sig ind over alle former for samfundsrelationer og menneskelige vilkår.
Vigtigheden i formidlingen af verdensmålene er vores allesammens ansvar. Vi må se forskellige mål i sammenhæng med forskellige samfundsforhold og værdibaggrunde, motivere, give indsigt og skabe ansvarlighed i alle befolkninger. Viden om vilkårene i andre lande og respekt for andre folks værdier og viden samt vores gensidige afhængighed er essentiel for jordens fremtid. Derfor er undervisning om verdensmålene en fælles udfordring og et oplagt tema for tværundervisning, som alle skoler bør løfte.
Ellen Farr
Publiceret den 23. februar 2021
Ellen Farrs artikel er tidligere bragt i Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik nr. 41, december 2020.
NOTER:
1) Fatland, Erica (2016) ”Sovjettistan.En rejse gennem Kirgisistan”, Nota.
2) Risager, K (2016) Sprogfagene ”Adgang til viden om verden”, Sprogforum 62, ss.21-27
3) Tranekjær,L&J Suarez-Krabbe (2016) “De blinde pletter i verdensborgerens blik”. Sprogforum 62, ss.12-20.